Stofskiftet – kan A-vitamin have en betydning?

Kan A-vitamin være nøglen til et velfungerende stofskifte?
Når vi taler om stofskiftet og stofskiftehormoner, falder snakken hurtigt på jod, selen og D-vitamin. Men der er et overset næringsstof, som videnskaben i stigende grad ser på, og det er A-vitamin.

Både nyere og ældre forskning viser vigtigheden af, at have A-vitamin nok til at producere og udnytte stofskiftehormonerne optimalt.

1. A-vitamin øger det aktive stofskiftehormon
Et klinisk forsøg publiceret i Journal of the American College of Nutrition[i] undersøgte effekten af A-vitamintilskud hos 84 kvinder over fire måneder. Resultaterne var opsigtsvækkende:

  • Kvinderne, der fik A-vitamin, oplevede et markant fald i TSH (det hormon, der pisker skjoldbruskkirtlen) og en mærkbar stigning i det aktive stofskiftehormon T3.
  • Forskerne vurderede, at A-vitamin direkte kan mindske risikoen for at udvikle subklinisk hypothyreose (begyndende lavt stofskifte).

Vil du gerne have hjælp til at forstå din situation og dine tal, og hvordan de hænger sammen, så er det noget, jeg kan hjælpe dig med.

Du er velkommen til at bestille en tid til en afklarende samtale.

Du kan se indhold i en “Stofskiftekonsultation” her.


2. Mangel på A-vitamin skader hormonproduktionen
En videnskabelig oversigtsartikel fra 2022[ii] kortlagde, hvad der præcis sker i kroppen, når vi mangler A-vitamin. Uden dette vitamin rammes skjoldbruskkirtlen af en tredobbelt krise:

  • Kirtlen mister evnen til effektivt at optage jod, som er selve byggestenen i stofskiftehormoner.
  • Kroppen drossler ned for produktionen af thyroglobulin – det protein, som hormonerne pakkes og transporteres på.
  • I værste fald kan manglen få skjoldbruskkirtlen til at vokse i et forsøg på at kompensere (struma).

3. Celledøren er låst: Hormonerne kan ikke komme ind
Selvom din kirtel producerer hormoner, og din lever aktiverer dem, skal de ind i dine celler for at gøre gavn. Det er her, den største overraskelse ligger[iii]:

  • Inde i cellen sidder en modtager (thyreoideareceptoren). For at denne modtager kan aktiveres af T3-hormonet, skal den smelte sammen med en A-vitaminreceptor (RXR).
  • Hvis cellen mangler A-vitamin, er døren låst. Hormonet kan ikke komme ind og gøre sit arbejde, og det kan påvirke dit stofskifte negativt.

Husk – et balanceret indtag er altid det bedste
Et tilskud af A-vitamin kan være nødvendigt, men vær opmærksom på, at A-vitamin kan overdoseres. A-vitamin kan heller ikke stå alene.

Gå efter ægte A-vitamin (retinol) gennem kosten. Det findes i høje, letoptagelige mængder i fødevarer som lever, æggeblommer, smør og fede fisk.

Når du vælger fødevarer, skal du være opmærksom på, at der findes to former for A-vitamin:

  1. Aktivt A-vitamin (Retinol): Kommer fra dyreriget. Kroppen kan optage og bruge det med det samme.
  2. Forstadier til A-vitamin (Betacaroten): Kommer fra planteriget. Kroppen skal først omdanne det til aktivt A-vitamin.

Vælg primært de animalske kilder, hvis du vil have det mest effektive A-vitamin (retinol). Hvis du spiser gulerødder og grønkål, så husk altid at tilføje en smule sundt fedtstof som olivenolie eller smør på panden – det øger optageligheden af vitaminet.

🥩 Animalske kilder (Retinol – optages bedst)

  • Kalve- og svinelever: Indeholder de absolut højeste mængder A-vitamin. En enkelt lille portion dækker dit behov for flere uger.
  • Levertran: Klassisk og ekstremt koncentreret kilde. Indeholder også store mængder D-vitamin.
  • Leverpostej: En nem og populær hverdagsspise. Særligt god hvis den indeholder en høj procentdel lever.
  • Æggeblomme: God og letoptagelig kilde. Indeholder desuden sunde fedtstoffer, som hjælper på optagelsen.
  • Smør og faste oste: Indeholder naturligt retinol. Vælg gerne økologiske mejeriprodukter fra græsfodrede dyr.
  • Fede fisk: Eksempelvis ål, makrel og laks. Giver en moderat men stabil mængde A-vitamin.

🥕 Vegetariske kilder (Betacaroten – skal omdannes)

  • Gulerødder: Den mest kendte plante-kilde. Gulerødder er sprængfyldt med betacaroten.
  • Søde kartofler: En fantastisk kilde. Den orange farve afslører det høje indhold af betacaroten.
  • Grønkål og spinat: Mørkegrønne bladgrøntsager. De indeholder store mængder, selvom den grønne farve dækker over den orange betacaroten.
  • Græskar: Særligt hokkaido- og moskusgræskar (butternut squash). De har et meget højt indhold.
  • Tørrede abrikoser: En god og sød kilde. De indeholder langt mere koncentreret A-vitamin end friske abrikoser.
  • Rød peberfrugt: Indeholder markant mere betacaroten end de grønne og gule varianter.

[i][i] https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/07315724.2012.10720431

[ii] https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9592814/

[iii] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1310350/