Ved du, hvor i referencen du har det bedst – altså dit trivselsområde? Læs mere om det og om flere af de navne og begreber, der bliver brugt i stofskifteverdenen.
Har du fået diagnosen for lavt eller for højt stofskifte, eller har du en fornemmelse af, at der kan være noget, der ikke er helt ok, så kan blogindlæggene med titlen “Stofskiftet” give dig lidt mere viden om, hvad det vil sige.
Når du begynder at interessere dig for stofskiftet, vil du støde på en stribe forskellige udtryk og forkortelser. Nedenfor vil jeg give dig en introduktion til disse sammen med en kort forklaring af de almindelige forkortelser, der bliver brugt omkring stofskiftet.
Det gør det nemmere at forstå, hvad det er der sker. Du kan selv tage hånd om din sygdom, efterspørge de rigtige blodprøver og tolke svarene. Det er min erfaring, at det er en vigtig brik i at få det bedre.
Er det svært at få dit stofskifte på plads igen, så kan det være værd at se på nogle af de bagvedliggende faktorer, og det kan jeg hjælpe med. Hvor irriterende det end lyder, så kan det være andet end stofskiftet, der gør, at du ikke har det helt godt endnu.
Vil du gerne have hjælp til at forstå din situation og dine tal, og hvordan de hænger sammen, så er det noget, jeg kan hjælpe dig med.
Du er velkommen til at bestille en tid til en afklarende samtale.
Du kan se indhold i en “Stofskiftekonsultation” her.
Overordnede signalstoffer og begreber
Der er to overordnede signalstoffer og begreber, hvor TSH er og bliver det mest omtalte, og det vi kender til hudløshed[1].
Thyroid Releasing Hormone (TRH) – et signalstof/hormon, der dannes i hypotalamus. TRH signalerer til hypofysen, at der skal dannes TSH. TRH har kun den ene funktion i kroppen.
Thyroid Stimulating Hormone (TSH) – er det signalstof/hormon, der dannes i hypofysen. TSH signalerer til skjoldbruskkirtlen, at der skal dannes mere stofskiftehormon. TSH har kun den ene funktion i kroppen.
Hypotalamus og hypofysen kan findes inde i hjernen i øjenhøjde, lidt over og i tæt forbindelse med hinanden. Hypotalamus er ”øverstkommanderende”.
På engelsk er:
hypotalamus = hypothalamus
hypofysen = pituitary gland
Begrebet Negativ feedback loop bliver brugt om dannelse af stofskiftehormoner. Det betyder, at når der er nok hormoner, så stoppes produktionen. Det er illustreret med minus ud for pilene fra T4, T3 til hhv. hypofysen og hypotalamus i billede til venstre.
Der går et signal fra cellerne i kroppen om, at der er hormoner nok tilbage til hypofysen og hypotalamus, der siger ”stop produktionen af stofskiftehormoner”. Negativ feedback loop måler på niveauerne af både T4 og T3 i blodet.
Referenceområdet – det officielle område for, hvor stofskiftehormonerne normalt bør ligge. Det giver retningslinjer for, om blodprøverne betragtes som normale eller uden for normalen.
Referenceområdet kan variere alt efter hvilket laboratorium, der benyttes til at analysere blodprøven. Mit bedste råd er derfor at se på blodprøvesvarene og notere referenceområdet fra disse.
Trivsels-/optimalområdet – er oftest i den nedre ende af referenceområdet og omkring 1 for TSH og i den øvre tredjedel af referenceområdet for frit T4 og T3. Men det er her dit kendskab til din krop spiller ind, fordi vi er meget forskellige. Du lærer dit trivsels-/optimalområde at kende efter et stykke tid efterhånden, som du får erfaring med blodprøver og medicin.
Halveringstid – halveringstiden er den tid, det tager at nedbryde/forbruge halvdelen af et givent stof – her stofskiftehormonerne hhv. T4 og T3 – så der er den halve mængde tilbage i blodet.
| Hormon | Naturligt[2] | ”Syntetisk” |
| T4 | 7 – 8 dage | 7 – 8 dage |
| T3 | ~ 24 timer | 3 – 4 timer |
Syntetisk er angivet i anførselstegn, fordi det er et syntetisk fremstillet men bioidentisk hormon.
Halveringstid betyder, at tager du en tablet 100 mikrogram (mcg) T4 dag 1, så vil du have omkring 50 mcg T4 tilbage af den ene tablet efter 7 – 8 dage. Det betyder også, at glemmer du en tablet en dag, så kan du bare tage den næste til sædvanlig tid, du skal ikke tage dobbelt dosis.
Får du “syntetisk” T3, betyder den korte halveringstid, at det kan være nødvendigt at tage den daglige dosis delt over flere omgange.
Da vi er forskellige, så vær opmærksom på, at der kan være forskellige årsager til, at halveringstiden virker anderledes for dig end de her nævnte.
Referencer
[1] embryology.med.unsw.edu.au
[2] https://emedicine.medscape.com/article/2089598-overview?form=fpf#a4– se side 4