Man kan sammenligne en zombiecelle med det ene rådne æble, vi kan finde i kurven med æbler. Hvis vi ikke tager os af æblet, så varer det ikke længe, før hele kurven er fyldt med rådne æbler
Hvad er en zombiecelle?
I min afsluttende opgave på studiet til som ernæringsterapeut var mit fokus på, hvordan man kan opnå en god alderdom med en autoimmun sygdom.
Da jeg kom i gang med opgaven stødte jeg på udtrykket senescente celler1. Senescente celler er celler, der er blevet gamle og er gået på pension. Det betyder, at processerne i vores krop går langsommere. I min fantasi blev det til zombieceller.
Zombieceller findes i alle organer og væv, og de er blandt andet ansvarlige for, at vi bliver rynkede, huden tynd, mv. Cellerne bliver heldigvis normalt udryddet af vores immunforsvar.
Alder betyder noget for udvikling af zombieceller. Men vores livsstil har også en rigtig stor betydning for, hvordan vi ældes, og hvor mange zombieceller vi har i vores krop.
Der er mange vinkler på dette, og det vil jeg gennemgå i de øvrige indlæg her på bloggen under titlen “Hvordan undgår man at blive en zombie”.
Kilde:
1 Ray D, Yung R. Immune senescence, epigenetics and autoimmunity. Clin Immunol. 2018 Nov;196:59-63.