Ved du, hvordan stofskiftehormonerne dannes, og hvorfor det er så vigtigt at vide om, der er antistoffer?
Har du fået diagnosen for lavt eller for højt stofskifte, eller har du en fornemmelse af, at der kan være noget, der ikke er helt ok, så kan blogindlæggene med titlen “Stofskiftet” give dig lidt mere viden om, hvad det vil sige.
Dannelsen af stofskiftehormoner sker i vores skjoldbruskkirtel på signal fra kroppen om, at der ikke er hormoner nok. Kroppen måler på hvor meget T4 og T3, der er til rådighed. Er der ikke nok, stiger TSH, og der produceres mere stofskifte-hormon.
Hvordan produceres stofskiftehormonerne egentligt? Hvis du har læst blogindlægget om “Nyttige navne og begreber”, så har du set denne illustration før.
Vil du gerne have hjælp til at forstå din situation og dine tal, og hvordan de hænger sammen, så er det noget, jeg kan hjælpe dig med.
Du er velkommen til at bestille en tid til en afklarende samtale.
Du kan se indhold i en “Stofskiftekonsultation” her.
Vi har i vores hjerne to kirtler, der er vigtige i forhold til produktionen af stofskiftehormoner. De to kirtler er hhv. hypotalamus og hypofysen.
På engelsk er:
hypotalamus = hypothalamus
hypofysen = pituitary gland.
Hypotalamus er den øverste i hierarkiet og måler på mængden af stofskiftehormoner i blodet.
Hvis den fornemmer, at der mangler hormoner, gives der besked via TRH til hypofysen. Hypofysen svarer ved at danne TSH, som er et signal til skjoldbruskkirtlen om at producerer mere stofskiftehormon (primært T4 og lidt T3).
Hypofysen kan også måle på indholdet af stofskiftehormoner, så de sammen udgør vigtige elementer i reguleringen af vores stofskifte.
Det næste bliver lidt nørdet, men hold fast! Det er en meget kort og meget overordnet beskrivelse, og formålet er at give dig en ide om, hvordan stofskiftehormonerne dannes, og hvor enzymet Thyroid peroxidase og proteinet Thyroglobulin indgår[1].
Det vil forhåbentlig give dig en forståelse for, hvorfor antistofferne laver så meget ballade, som de gør, og hvorfor det er vigtigt at få dem i ro og helst væk.
I skjoldbruskkirtlen er der nogle follikler (små bobler), hvor selve cellerne, der producerer hormonerne, ligger i en fin krans i kanten. Se til venstre i illustrationen ovenover.
Til højre i illustrationen ovenover ses det, hvordan celler og folikler ser ud i et tværsnit af skjoldbruskkirtlen.
Folliklerne er det, der er vist med rødt, og follikelcellerne er det, der er vist med lyserødt i illustrationen til højre.
Follikelcellens produktion af stofskiftehormoner stimuleres af TSH. TSH sætter sig på follikelcellernes receptorer og sætter gang i processen inde i cellerne.
Dannelsen af stofskiftehormoner[2] sker inde i folliklerne, og denne proces kræver, at der er jod tilstede. Det betyder, at jod er vigtigt for os, der har problemer med stofskiftet. Et andet næringsstof, der har stor betydning for stofskitet er tyrosin. Tyrosin er en aminosyre. Vi kan danne den selv, og det fås via mad og kosttilskud.
- Jod eksisterer i to former, som er jod og jodid. Vores krop har brug for begge former. Jodid er jod, der er bundet til et andet stof fx kalium.
- Skjoldbruskkirtlen optager jodid og fører det aktivt ind i cellen via en mekanisme, der kaldes natrium-jodid symporter (NIS) – en slags kanal i cellemembranen.
- I cellerne bliver jodid med en enzymproces, der hedder thyroid-peroxidase (TPO), omdannet fra jodid til jod. Det sker ved, at der fjernes en elektron fra jodid.
- Herefter føres det ind til midten af folliklen.
- Den aminosyre, der skal til for at vi kan danne stofskiftehormonerne, er Tyrosin. Tyrosin er en ikke-essentiel aminosyre, og det betyder, at vi kan danne den selv. Det er en vigtigt byggesten, og den dannes også i follikelcellerne. Tyrosin kan tilføres via kød, kosttilskud og ved omdannelse af aminosyren phenylalanin.
- Thyroglobulin (TG), som er et bindingsprotein. Det også dannes i follikelcellen, og det er også en vigtig komponent i dannelsen af stofskiftehormonerne.
- Fra cellen føres bindingsproteinet Thyroglobulin med aminosyren Tyrosin ind i folliklen, og herefter stimulerer TPO bindingen af jod til tyrosin og dannelsen af T1 og T2 sker. Herefter kobles T1 og T2 sammen til hhv. T3 (10-20%) og T4 (80-90%).
- T4 og T3 lægges på lager bundet til Thyroglobulin og bliver frigivet til blodet, når der er brug for dem. Herefter genoptages Thyroglobulin i cellen. I follikelcellen frigives T4 og T3 fra bindingsproteinet thyroglobulin, og det er klar til at blive sendt ud i blodet. Det brugte thyroglobulin genoptages i follikelcellen.
Det er T3[3] er det aktive stof, der giver os mulighed for at udnytte næringsstofferne i den mad vi spiser og danne energi af det.
Omdannelsen fra T4 til T3 sker ikke i skjoldbruskkirtlen men i vores organer efter skjoldbruskkirtlen, og den primære omdannelse sker i leveren.
Referencer
[1] https://humanbiologi.fandom.com/da/wiki/Thyreoidea_Og_Jod-Stofskiftet
[2] https://www.sciencedirect.com/topics/biochemistry-genetics-and-molecular-biology/thyroid-hormone-synthesis
[3] https://www.youtube.com/watch?v=4WigUZMM-yA&t=374s