Alder og udvikling af autoimmun sygdom?

“The word “Anti-aging” has to be struck. I am pro-aging, I want to age with intelligence, and grace, and dignity, and verve, and energy.” – Citat Jamie Lee Curtis1

Jeg er fuldstændig enig med Jamie Lee Curtis – lad os blive ældre med intelligens, yndefuldhed, værdighed, ydmyghed og energi. Jeg fandt ud af, at vi kan ikke gøre noget for at stoppe udviklingen, men vi kan gøre meget selv for at få en god alderdom, der ikke er fyldt med sygdom.

I følge Sundhed.dk er aldring, at kroppen bliver slidt og fungerer dårligere. Der er tale om normale aldersforandringer, men sygdom er ikke nødvendigvis en del af det at blive ældre, og at man selv har en betydelig indflydelse på, hvordan man skal se ud som 80-årig2.

Det er en naturlig del af livet at blive ældre, den udvikling kan vi ikke stoppe. Der er mange af kroppens processer, der er påvirket af, at vi bliver ældre. Det er fx3:

  • Inflammation – der opstår en “low grade” kronisk inflammation, når vi bliver ændre.
  • Ændring i mikrobiomet – vores tarmbakterier ændrer sig også. Det har bl.a. indflydelse på, at tarmen bliver mere utæt, og på hvordan vi fordøjer vores mad. Får vi den energi ud af maden, som vi fik før i tiden?
  • Immunforsvaret ændrer sig – det påvirker både vores umiddelbare og tilpassede immunforsvar som begge falder i effektivitet.
  • Længden på vores telomerer bliver kortere, og det betyder, at vores celler ikke kan dele sig længere. Telomerer er nogle små “snørebåndsender”, der udgør enderne på vores kromosomer. Når de bliver for korte, har det en betydning for, celles evne til at dele sig ordentligt.
  • Der er en stigende sandsynlighed for at udvikle en autoimmun sygdom.

Det kan godt virke lidt som “skruen uden ende”, for når man har en autoimmun sygdom er der en bagvedliggende inflammation, som forstærker aldringen af kroppen. Hvis jeg bliver spurgt, vil jeg sige, at det bedste man kan gøre for sig selv, er at få ordentligt fat i årsagen til autoimmuniteten. Der kan være mange årsager til autoimmunitet, og det vil jeg komme ind på i et senere blogindlæg.

Men heldigvis kan vi gøre meget for at bedre tilstanden i kroppen med en ændring i kostvalg og supplere med udvalgte kosttilskud.

Kilder

1 https://www.today.com/popculture/popculture/jamie-lee-curtis-pro-aging-rcna22112

2 https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/aeldre/om-aeldre/geriatri-og-aldring/

3 Ray D, Yung R. Immune senescence, epigenetics and autoimmunity. Clin Immunol. 2018 Nov;196:59-63.