Hashimoto’s og fødevareintolerance

Kronisk inflammation og autoimmunitet følges ad, og det har derfor en stor betydning for os med en autoimmun tilstand, at den kroniske inflammation dæmpes, og vi kan få vores antistoffer i ro.

Fødevareintolerance og et vedvarende indtag af ikke tålte fødevarer, kan vedligeholde en kronisk inflammation.

En autoimmun tilstand er kendetegnet ved, at vores immunforsvar har fået den tåbelige ide at angribe vores eget væv. Der skelnes mellem to forskellige typer af autoimmunitet:

  • Organspecifik autoimmunitet, hvor det er et specifikt organ, der angribes, fx skjoldbruskkirtlen
  • Ikke-organspecifik, hvor kroppen angribes flere steder, fx Lupus og leddegigt

Ikke tålte fødevarer kan give anledning til en reaktion fra immunforsvaret, og det ses ofte, at en elimination af de ikke tålte fødevarer, kan give en forbedring af den autoimmune tilstand (her Hashimoto’s) og forbedre vores generelle velbefindende. Fødevareintolerance kan give blodsukkerstigning, medvirke til udvikling af en utæt tarm og dermed give en kronisk inflammation.

Fødevareintollerance måles i IgG reaktioner (IgG = immunglobuliner), som kan være forsinkede reaktioner fra den generelle del af immunforsvaret, og dermed være svære at finde, dvs. symptomerne kan være meget diffuse. Det kan være alt fra ondt i maven, oppustet, refluks, hedeture, forhøjet puls, udslæt, mv. Der er ikke tale om deciderede allergier, som jo giver en her og nu reaktion, hvor man ikke er i tvivl.

Se nedenstående eksempel på betydning af elimination af ikke tålte fødevarer, som er fra studiet omhandlende effekten af vægttab hos overvægtige kvinder med Hashimoto’s1.

Studiet viser, at overvægtige kvinder med Hashimoto’s har større succes med vægttab, hvis der samtidig var foretaget en elimination af problematiske fødevarer. En vigtigt ting er, at studiet viste, at antistofferne Anti-TPO blev reduceret mest, og de øvrige stofskifteværdier blev forbedret i gruppen med eliminationsdiæt.

Gruppen af kvinder blev delt i to, en “Test group” med både kalorie-reduceret diæt og elimination og en “Control group” med kun en kalorie-reduceret diæt. Resultatet af studiet viset, at gruppen med ”både og” (test group) tabte sig mest og holdt vægttabet bedre.

Tabellen nedenfor vises reaktion på forskellige fødevarer i form af IgG-reaktioner for begge grupper.

Ikke overraskende følges resultatet af testen ad for begge grupper.

De vanskeligste fødevarer nævnt i studiet overfor er:

  • Hvede
  • Æggehvider
  • Komælk
  • Gær
  • Majs
  • Gluten
  • Peanuts
  • Mandler
  • Æggehvider
  • Rejer
  • Soja
  • Byg
  • Fåre- og gedemælk

Der er umiddelbart to måder at finde ud af, om man er intolerant overfor nogle af de nævnte fødevarer. –

  • det er elimination af fødevaren/fødevarerne i en periode på 6 uger og herefter introduktion af fødevarerne enkeltvis over en periode
  • det kan bestemmes via en test, som er en blodprøve (hos en læge) eller blood spot (den kan jeg formidle)

Kilder:

1 Ostrowska L, et. al. The Influence of Reducing Diets on Changes in Thyroid Parameters in Women Suffering from Obesity and Hashimoto’s Disease. Nutrients. 2021 Mar 5;13(3):862.