Deodorant fri for skadelige stoffer

Et af mine mantraer er, at det jeg benytter til hud-/kropspleje skal indeholde så få og helst så naturlige ingredienser som muligt.

Det kan være svært at finde en deodorant, for ikke at tale om tiden, der kan gå med at finde ud af, hvad de forskellige ingredienser i en købedeodorant gør, og om det har betydning for mine hormoner.

Derfor sværger jeg til en hjemmelavet. Jeg køber ingredienserne online hos fx Hedenhus, Urtegården eller hos helsekosten. Der er rigtig mange muligheder og mange online butikker, der findes også mange videoer, hvor du kan se, hvordan du bedst fx varmer olierne op.

Vælg økologiske ingredienser.

Nedenfor er en opskrift på en nem hjemmelavet deodorant, som jeg synes virker.

Ingredienser

  • 40 g øko shea smør
  • 60 g øko kokosolie
  • 20 g natron
  • 5 g bivoks
  • 5 – 10 dråber fx citronella

Fremgangsmåde

Shea smør, kokosolie og bivoks smeltes over vandbad. Det må endelig ikke koge, så smelt over svag varme, men dog alligevel så høj varme, at bivoksen smelter.

Køl lidt af og tilsæt natron og citronella.

Hæld massen i en passende beholder. Du kan finde en deodorant beholder, eller du kan blot tage en glaskrukke og smøre det på med fingrene.

Citronella er en æterisk olie, der skulle have en god virkning i forhold til sved, og så giver det en fin og frisk duft. Det kan også være Citron Tea Tree olie, som også har en meget fin duft og har en antiseptisk, antimikrobielle og antiinflammatoriske virkning.

Æteriske olier kan give en allergiske reaktion, hvor du bruger det, så kommer der udslet, når du tager en ny olie i brug, så stop brugen med det samme.