Kronisk inflammation og autoimmunitet følges ad, og det har derfor en stor betydning for os med en autoimmun tilstand, at den kroniske inflammation dæmpes, og vi kan få vores antistoffer i ro.

Fødevareintolerance og et vedvarende indtag af ikke tålte fødevarer, kan vedligeholde en kronisk inflammation.

En autoimmun tilstand er kendetegnet ved, at vores immunforsvar har fået den tåbelige ide at angribe vores eget væv. Der skelnes mellem to forskellige typer af autoimmunitet:

• Organspecifik autoimmunitet, hvor det er et specifikt organ, der angribes, fx skjoldbruskkirtlen
• Ikke-organspecifik, hvor kroppen angribes flere steder, fx Lupus og leddegigt

Ikke tålte fødevarer kan give anledning til en reaktion fra immunforsvaret, og det ses ofte, at en elimination af de ikke tålte fødevarer, kan give en forbedring af den autoimmune tilstand (her Hashimoto’s) og forbedre vores generelle velbefindende. Fødevareintolerance kan give blodsukkerstigning, medvirke til udvikling af en utæt tarm og dermed give en kronisk inflammation.

Fødevareintollerance måles i IgG reaktioner (IgG = immunglobuliner), som kan være forsinkede reaktioner fra den generelle del af immunforsvaret, og dermed være svære at finde, dvs. symptomerne kan være meget diffuse. Det kan være alt fra ondt i maven, oppustet, refluks, hedeture, forhøjet puls, udslæt, mv. Der er ikke tale om deciderede allergier, som jo giver en her og nu reaktion, hvor man ikke er i tvivl.

Se nedenstående eksempel på betydning af elimination af ikke tålte fødevarer, som er fra studiet omhandlende effekten af vægttab hos overvægtige kvinder med Hashimoto’s¹.

Studiet viser, at overvægtige kvinder med Hashimoto’s har større succes med vægttab, hvis der samtidig var foretaget en elimination af problematiske fødevarer. En vigtigt ting er, at studiet viste, at antistofferne Anti-TPO blev reduceret mest, og de øvrige stofskifteværdier blev forbedret i gruppen med eliminationsdiæt.

Gruppen af kvinder blev delt i to, en “Test group” med både kalorie-reduceret diæt og elimination og en “Control group” med kun en kalorie-reduceret diæt. Resultatet af studiet viset, at gruppen med ”både og” (test group) tabte sig mest og holdt vægttabet bedre.

Tabellen nedenfor vises reaktion på forskellige fødevarer i form af IgG-reaktioner for begge grupper.

Ikke overraskende følges resultatet af testen ad for begge grupper.

De vanskeligste fødevarer nævnt i studiet overfor er:

• Hvede
• Æggehvider
• Komælk
• Gær
• Majs
• Gluten
• Peanuts
• Mandler
• Æggehvider
• Rejer
• Soja
• Byg
• Fåre- og gedemælk

Der er umiddelbart to måder at finde ud af, om man er intolerant overfor nogle af de nævnte fødevarer. –

• det er elimination af fødevaren/fødevarerne i en periode på 6 uger og herefter introduktion af fødevarerne enkeltvis over en periode
• det kan bestemmes via en test, som er en blodprøve (hos en læge) eller blood spot (den kan jeg formidle)

Kilder:

¹ Ostrowska L, et. al. The Influence of Reducing Diets on Changes in Thyroid Parameters in Women Suffering from Obesity and Hashimoto’s Disease. Nutrients. 2021 Mar 5;13(3):862.

“The word “Anti-aging” has to be struck. I am pro-aging, I want to age with intelligence, and grace, and dignity, and verve, and energy.” – Citat Jamie Lee Curtis¹

Jeg er fuldstændig enig med Jamie Lee Curtis – lad os blive ældre med intelligens, yndefuldhed, værdighed, ydmyghed og energi. Jeg fandt ud af, at vi kan ikke gøre noget for at stoppe udviklingen, men vi kan gøre meget selv for at få en god alderdom, der ikke er fyldt med sygdom.

I følge Sundhed.dk er aldring, at kroppen bliver slidt og fungerer dårligere. Der er tale om normale aldersforandringer, men sygdom er ikke nødvendigvis en del af det at blive ældre, og at man selv har en betydelig indflydelse på, hvordan man skal se ud som 80-årig².

Det er en naturlig del af livet at blive ældre, den udvikling kan vi ikke stoppe. Der er mange af kroppens processer, der er påvirket af, at vi bliver ældre. Det er fx³:

• Inflammation – der opstår en “low grade” kronisk inflammation, når vi bliver ændre.
• Ændring i mikrobiomet – vores tarmbakterier ændrer sig også. Det har bl.a. indflydelse på, at tarmen bliver mere utæt, og på hvordan vi fordøjer vores mad. Får vi den energi ud af maden, som vi fik før i tiden?
• Immunforsvaret ændrer sig – det påvirker både vores umiddelbare og tilpassede immunforsvar som begge falder i effektivitet.
• Længden på vores telomerer bliver kortere, og det betyder, at vores celler ikke kan dele sig længere. Telomerer er nogle små “snørebåndsender”, der udgør enderne på vores kromosomer. Når de bliver for korte, har det en betydning for, celles evne til at dele sig ordentligt.
• Der er en stigende sandsynlighed for at udvikle en autoimmun sygdom.

Det kan godt virke lidt som “skruen uden ende”, for når man har en autoimmun sygdom er der en bagvedliggende inflammation, som forstærker aldringen af kroppen. Hvis jeg bliver spurgt, vil jeg sige, at det bedste man kan gøre for sig selv, er at få ordentligt fat i årsagen til autoimmuniteten. Der kan være mange årsager til autoimmunitet, og det vil jeg komme ind på i et senere blogindlæg.

Men heldigvis kan vi gøre meget for at bedre tilstanden i kroppen med en ændring i kostvalg og supplere med udvalgte kosttilskud.

Kilder

¹ https://www.today.com/popculture/popculture/jamie-lee-curtis-pro-aging-rcna22112

² https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/aeldre/om-aeldre/geriatri-og-aldring/

³ Ray D, Yung R. Immune senescence, epigenetics and autoimmunity. Clin Immunol. 2018 Nov;196:59-63.

Man kan sammenligne en zombiecelle med det ene rådne æble, vi kan finde i kurven med æbler. Hvis vi ikke tager os af æblet, så varer det ikke længe, før hele kurven er fyldt med rådne æbler

Hvad er en zombiecelle?

I min afsluttende opgave på studiet til som ernæringsterapeut var mit fokus på, hvordan man kan opnå en god alderdom med en autoimmun sygdom.

Da jeg kom i gang med opgaven stødte jeg på udtrykket senescente celler¹. Senescente celler er celler, der er blevet gamle og er gået på pension. Det betyder, at processerne i vores krop går langsommere. I min fantasi blev det til zombieceller.

Zombieceller findes i alle organer og væv, og de er blandt andet ansvarlige for, at vi bliver rynkede, huden tynd, mv. Cellerne bliver heldigvis normalt udryddet af vores immunforsvar.

Alder betyder noget for udvikling af zombieceller. Men vores livsstil har også en rigtig stor betydning for, hvordan vi ældes, og hvor mange zombieceller vi har i vores krop.

Der er mange vinkler på dette, og det vil jeg gennemgå i de øvrige indlæg her på bloggen under titlen “Hvordan undgår man at blive en zombie”.

Kilde:

¹ Ray D, Yung R. Immune senescence, epigenetics and autoimmunity. Clin Immunol. 2018 Nov;196:59-63.

At spise gluten eller udelade det fra kosten er et “varmt emne”.

Min holdning er, at lade det komme an på en prøve. Udelad gluten i en periode på 6 – 8 uger og genintroducer det over et par dage. På den måde er det muligt for dig at vide, om det har en effekt.

Der er studier, der viser, at gluten kan være med at forværre autoimmune sygdomme. Fx er det både almindelig erfaring i behandlerkredse og vist i studier, at det at udelade gluten kan få antistoffer i forbindelse med fx Hashimotos til at falde og bidrage til at få den autoimmune reaktion i ro¹.

Det er også min erfaring. Jeg er overbevist om, at grunden til, at mine antistoffer er i ro og under øvre grænse, blandt andet skyldes min glutenfrie levevis.

Gluten er et protein, der findes i de forskellige hvedetyper (og i rug og byg samt i forurenet havre). Gluten består blandt andet af to proteiner – gliadin og glutenin – der er bundet til et kulhydrat Beta-glucan.

Gluten kan genere tarmen, så der opstår det, vi kalder, utæt tarm². Det betyder for vores tarm, der består af blot et cellelag, at de bindinger, der binder cellerne sammen, kan blive brudt, og der opstår “huller” i tarmen, så proteiner og patogener kan trænge ud i blodbanen. Det kan give en række en immunreaktioner med bl.a. øget mængder af signalstoffet IL-23. Netop øget IL-23 sættes i forbindelse med en række autoimmune lidelser³.

Gluten kan også give anledning til reaktioner af neurofysiologisk karakter, da et utilstrækkeligt optag af proteinerne kan føre til dannelse af peptider, som passer ind i vores opiatreceptorer. Dvs. gluten kan give en morfinlignende reaktion i kroppen og dermed skabe et afhængighedslignende forhold. Disse morfinlignende peptider kan måles i urinen (forhøjede urinpeptider).

Alt i alt vil det komme an på de symptomer, man oplever, og det vil kunne lade sig gøre ved simpel udeladelse i en relativt kort periode at finde ud af, om der er en reaktion på gluten.

Vil du gerne leve glutenfrit, så er der nogle faldgruber, som du bør undgå. Det er vigtigt ikke bare ukritisk at købe glutenfrie produkter, da de kan være helt uden væsentlig næring. Derudover findes gluten “skjult” i mange produkter. Det kan være i dressinger og i fx senneps-dild dressing til gravad laks.

Der kan være flere måder at leve glutenfrit på. Jeg har levet glutenfrit siden sommer 2013, og jeg har været mange af faldgruberne igennem, men jeg har også fundet en vej, der virker for mig. Og jeg giver gerne min viden videre.

Kilder

¹ Krysiak R et al: The Effect of Gluten-Free Diet on Thyroid Autoimmunity in Drug-Naïve Women with Hashimoto’s Thyroiditis: A Pilot Study

² Fasano A: Surprises from Celiac Disease