Hvad betyder det, når der ikke er nok af det aktive hormon T3? Det kan give nogle symptomer, der sjældent bliver omtalt.

Det er dog meget almindeligt med en autoimmun sygdom, at man ikke har de klassiske symptomer på for lavt stofskifte. Der kan være tale om en generel træthed, nedtrykthed, kognitive udfordringer, svært at komme sig over træning, forstoppelse, nedsat mavesyreproduktion, ubehag fra maven og tågehjerne.

Der kan være symptomer fra høje antistoffer, og mit bedste bud er, at det er der, mange af os mærker[3].

Nogle af mine symptomer faldt uden for ”listerne” ovenfor – det var gået hårdt ud af min finmotorik. Min skrift ændrede sig, jeg kunne ikke få fat på ting i min taske, min balance var venstreskæv, min hjerne var grød, jeg manglede overskud og snerrede af mine kolleger og børn, en underligt angst med en dum stemme, hjerte der ”slog kolbøtter”. Og så var jeg træt og kunne alligevel ikke sove. Det var bare uforklarligt og virkelig skidt.

Symptomer fra manglende T3 – det aktive hormon
Ubalancer i stofskiftet er en tilstand, der påvirker hele kroppen[4]. Nedenfor er nogle af de vigtigste påvirkninger, og jeg tænker, at det jo netop kan forklare det virvar af symptomer, som det kan give.

Når der ikke er nok af det aktive hormon T3, så kan vi opleve følgende. I teorien er det modsat ved for meget T3. Det er ikke os alle, der oplever alle symptomer, og vi oplever det heller ikke i samme sværhedsgrad.

• Nedsat metabolisme, dvs. vi får ikke nok ud af de næringsstoffer, vi indtager. Det kan give manglende energi, nedsat kropsvarme, der kan ses i en lav morgentemperatur, nedsat appetit og på trods af det, kan man tage på.
  
• Den nedsatte metabolisme og optagelse af næringsstoffer kan betyde tyndt hår, skøre negle, tør og bleg hud og nogle vil mangle den yderste del af øjenbrynene. Det kan også give nedsat svedtendens.

• Påvirkningen af tarmsystemet kan betyde, at peristaltikken/ sammentrækning af tarmen bliver langsommere og mere træg, det kan give forstoppelse og hæmorider.

• Det kan give nedsat hjerterytme/puls, lettere nedsat sammentrækningskraft i hjertemusklen, nedsat vasomotorisk tone dvs. blodårerne ikke er så fleksible, og det kan føre til forhøjet blodtryk.

• Nedsatte stofskiftehormoner kan medføre nedsat modning af vores knogler, og det kan være medvirkende til knogleskørhed.

• Det kan medføre en ændring i nervesystemet, hvor det sympatiske nervesystem bliver påvirket, og det kan føre til depression, træthed, ”ugidelighed”, hukommelsestab og nedsat refleks i fx akillessenen.

• Vi kan opleve påvirkning af musklerne[5], og det betyder nedsat muskelopbygning, musklerne forsvinder og regenerer ikke. Det kan specielt ramme skulder og hofte og give svaghed i musklerne. Det kan også betyde nedsat sammentrækning af musklerne.

• Det kan betyde, at LDL-receptorerne på leveren ikke fungerer, som de skal. Er der et lavt antal af disse receptorer, der fungerer, vil LDL ikke blive optaget i leveren, og det medfører forhøjet kolesterol[6].

• Vi kan også opleve en påvirkning af fertiliteten, da et forhøjet SHBG (sexhormon bindende globulin (et protein)) binder vores kønshormoner. Et forhøjet TRH[7] udløser både TSH og prolaktin. Forhøjet prolaktin kan give forhøjet FSH/LH, og det kan betyde nedsat produktion af østrogen og dermed ingen ovulation/ægløsning. Det er også vigtigt for den normale menstruationscyklus.

• Hvis vi har lavt T3 og T4 kan det betyde et stigende antal GAGs, som er en forkortelse af glycosaminoglycans, fordi de ikke bliver nedbrudt[8]. GAGs ligger bl.a. i vores hud, og en vigtig opgave er hydrering af huden. Når de ikke bliver nedbrudt, kan det give ødemer, som fx opleves som hævelser omkring øjnene, det kan også give hævelse i vævet omkring vores karpal-tunnel i håndleddet, det kan presse på den nerve, der løber igennem den og give karpaltunnelsyndrom.

[1] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/skjoldbruskkirtlen/lavt-stofskifte-hypothyreose/  
[2] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/skjoldbruskkirtlen/hoejt-stofskifte-hyperthyreose/
[3] https://doi.org/10.1007/s40618-020-01477-1
[4] https://www.youtube.com/watch?v=4WigUZMM-yA&t=374s
[5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK519513/
[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3109527/
[7] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26297348/
[8] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC370319

Ved du, hvordan stofskiftehormonerne dannes, og hvorfor det er så vigtigt at vide om, der er antistoffer?

Vi har i vores hjerne to kirtler, der er vigtige i forhold til produktionen af stofskiftehormoner. De to kirtler er hhv. hypotalamus og hypofysen.

På engelsk er:

hypotalamus = hypothalamus
hypofysen = pituitary gland.

Hypotalamus er den øverste i hierarkiet og måler på mængden af stofskiftehormoner i blodet.

Hvis den fornemmer, at der mangler hormoner, gives der besked via TRH til hypofysen. Hypofysen svarer ved at danne TSH, som er et signal til skjoldbruskkirtlen om at producerer mere stofskiftehormon (primært T4 og lidt T3).

Hypofysen kan også måle på indholdet af stofskiftehormoner, så de sammen udgør vigtige elementer i reguleringen af vores stofskifte.

Det næste bliver lidt nørdet, men hold fast! Det er en meget kort og meget overordnet beskrivelse, og formålet er at give dig en ide om, hvordan stofskiftehormonerne dannes, og hvor enzymet Thyroid peroxidase og proteinet Thyroglobulin indgår[1].

Det vil forhåbentlig give dig en forståelse for, hvorfor antistofferne laver så meget ballade, som de gør, og hvorfor det er vigtigt at få dem i ro og helst væk.

I skjoldbruskkirtlen er der nogle follikler (små bobler), hvor selve cellerne, der producerer hormonerne, ligger i en fin krans i kanten. Se til venstre i illustrationen ovenover.

Til højre i illustrationen ovenover ses det, hvordan celler og folikler ser ud i et tværsnit af skjoldbruskkirtlen.

Folliklerne er det, der er vist med rødt, og follikelcellerne er det, der er vist med lyserødt i illustrationen til højre.

Follikelcellens produktion af stofskiftehormoner stimuleres af TSH. TSH sætter sig på follikelcellernes receptorer og sætter gang i processen inde i cellerne.

Dannelsen af stofskiftehormoner[2] sker inde i folliklerne, og denne proces kræver, at der er jod tilstede. Det betyder, at jod er vigtigt for os, der har problemer med stofskiftet. Et andet næringsstof, der har stor betydning for stofskitet er tyrosin. Tyrosin er en aminosyre. Vi kan danne den selv, og det fås via mad og kosttilskud.

• Jod eksisterer i to former, som er jod og jodid. Vores krop har brug for begge former. Jodid er jod, der er bundet til et andet stof fx kalium.
• Skjoldbruskkirtlen optager jodid og fører det aktivt ind i cellen via en mekanisme, der kaldes natrium-jodid symporter (NIS) – en slags kanal i cellemembranen.
• I cellerne bliver jodid med en enzymproces, der hedder thyroid-peroxidase (TPO), omdannet fra jodid til jod. Det sker ved, at der fjernes en elektron fra jodid.
• Herefter føres det ind til midten af folliklen.
• Den aminosyre, der skal til for at vi kan danne stofskiftehormonerne, er Tyrosin. Tyrosin er en ikke-essentiel aminosyre, og det betyder, at vi kan danne den selv. Det er en vigtigt byggesten, og den dannes også i follikelcellerne. Tyrosin kan tilføres via kød, kosttilskud og ved omdannelse af aminosyren phenylalanin.

• Thyroglobulin (TG), som er et bindingsprotein. Det også dannes i follikelcellen, og det er også en vigtig komponent i dannelsen af stofskiftehormonerne.

• Fra cellen føres bindingsproteinet Thyroglobulin med aminosyren Tyrosin ind i folliklen, og herefter stimulerer TPO bindingen af jod til tyrosin og dannelsen af T1 og T2 sker. Herefter kobles T1 og T2 sammen til hhv. T3 (10-20%) og T4 (80-90%).

• T4 og T3 lægges på lager bundet til Thyroglobulin og bliver frigivet til blodet, når der er brug for dem. Herefter genoptages Thyroglobulin i cellen. I follikelcellen frigives T4 og T3 fra bindingsproteinet thyroglobulin, og det er klar til at blive sendt ud i blodet. Det brugte thyroglobulin genoptages i follikelcellen.

Det er T3[3] er det aktive stof, der giver os mulighed for at udnytte næringsstofferne i den mad vi spiser og danne energi af det.

Omdannelsen fra T4 til T3 sker ikke i skjoldbruskkirtlen men i vores organer efter skjoldbruskkirtlen, og den primære omdannelse sker i leveren.

Referencer
[1] https://humanbiologi.fandom.com/da/wiki/Thyreoidea_Og_Jod-Stofskiftet
[2] https://www.sciencedirect.com/topics/biochemistry-genetics-and-molecular-biology/thyroid-hormone-synthesis
[3] https://www.youtube.com/watch?v=4WigUZMM-yA&t=374s

Ved du, hvad der er vigtigt, når du skal have taget blodprøver? Og er det virkeligt nødvendigt at trappe op i medicin?

Har du fået diagnosen for lavt eller for højt stofskifte, eller har du en fornemmelse af, at der kan være noget, der ikke er helt ok, så kan blogindlæggene med titlen “Stofskiftet” give dig lidt mere viden om, hvad det vil sige.

Når du begynder på medicin, er det vigtigt at trappe op, til du når den mængde medicin. Du skal op til, du har det godt. For hver gang der har været en dosisændring, er tanken at nå det niveau, der kaldes ”steady state”/stabil tilstand, før blodprøve og evt. ændring i din medicin.

I grafen kan du se, at det totale indhold af medicin i blodet stiger meget til at starte med og herefter kun lidt, for derefter at nå Steady state. Steady state er det punkt, hvor indholdet af stofskiftemedicin er uændret/ikke stiger mere på den samme dosis medicin.

---

Vil du gerne have hjælp til at forstå din situation og dine tal, og hvordan de hænger sammen, så er det noget, jeg kan hjælpe dig med.

Du er velkommen til at bestille en tid til en afklarende samtale.

Afklarende samtale

Du kan se indhold i en “Stofskiftekonsultation” her.

Se forløb og priser

---

I grafen er der taget udgangspunkt i T4-medicin og en dosis på 100 mikrogram (mcg) om dagen.

T4 har en halveringstid på 7 dage. Det betyder, at tager du fx 100 mcg dag 1, så er der efter 7 dage 50 mcg tilbage af den oprindelige dosis på 100 mcg.

Steady state opnås efter ca. 6 uger, svarende til de ca. 42 dage i som vist i grafen.

Når du prøver at forstå din sygdom, så er det vigtigt, at du kan sammenligne dine blodprøvesvar. Der er to grundlæggende tips, der er værd at følge. Og det er:

Vær altid medicinfastende, når du får taget blodprøve. Det betyder, at den sidste dosis medicin du tager er mindst 10 – 12 timer før blodprøven. Dvs.:

• tager du din medicin om morgenen, kan du blot tage den, når blodprøven er taget.
• tager du din medicin om aftenen, så tager du blot medicinen lidt tidligere på aftenen.
• Tager du din medicin med fx halvdelen morgen og den anden halvdel aften, så afvent med din morgenmedicin til, du har fået taget blodprøve.

Hvis du tager din medicin lige inden blodprøven bliver taget, så får du et forkert og for pænt resultat. Det gælder uanset hvilken medicin, du tager, da dit T4 kan være forhøjet med 15-20% i op til 9 timer efter, du har taget medicinen[1]. Det kan i sidste ende også betyde, at din medicinering ikke er optimal.

Har du for højt stofskifte, skal du spørge din læge, hvordan du gør det bedst. Du vil blive fulgt noget oftere, end hvis det er for lavt stofskifte, fordi konsekvenserne er noget anderledes. Du vil også efter noget tid blive fortrolig med din medicin og dine symptomer.

Få taget din blodprøve på samme tid hver gang. Det gælder for begge typer stofskiftesygdomme. Når vi danner vores stofskiftehormoner selv, så har de en naturlig rytme[2], hvor både TSH og T3 er højest om natten. T4 er derimod rimelig stabil dagen igennem. Denne rytme kan stadig have en indflydelse på, hvordan vi omdanner vores stofskiftehormoner, også når vi er på medicin.

TSH ses øverst, frit T4 midt i og frit T3 nederst.

Så for at få et sammenligneligt grundlag, vil det være en god ide at få taget blodprøven på samme tidspunkt hver dag.

En anden ting, vi kan udlede af grafen her, er, at kroppen har brug for det frie T3 om natten.

Det kan derfor være en god ide at tage måske bare den halve stofskiftemedicin til natten, så det er til rådighed for kroppen og de reparationer, den foretager, når vi sover.

Der er mange ting, der har betydning for, hvor stor en dosis medicin, du har brug for. Vi kommer ind på mere af det i afsnittet om kost og kosttilskud, Så her er det blot at gøre opmærksom på, at stress kan have en betydning, en virusinfektion kan også påvirke dit stofskifte. Årstiderne har også en indflydelse, hvor vinteren kan kræve lidt mere medicin.

Under alle omstændigheder er det med medicinering altid noget med at mærke efter og kæde oplysninger om blodprøver, og hvordan du har det sammen. Vi er meget forskellige. Nogen af os trives på en måde fx med værdier i den øverste ende af referenceområdet. Hvor andre af os helst ikke skal være øverst i referenceområdet. En generel tommelfingerregel er, at frit T3 skal være i den øverste tredjedel af referenceområdet.

 Referencer
[i] https://www.dsam.dk/vejledninger/thyreose/hypothyreose
[ii] Russell, Wanda et al. “Free triiodothyronine has a distinct circadian rhythm that is delayed but parallels thyrotropin levels.” The Journal of clinical endocrinology and metabolism 93 6 (2008): 2300-6.

Ved du, hvor i referencen du har det bedst – altså dit trivselsområde? Læs mere om det og om flere af de navne og begreber, der bliver brugt i stofskifteverdenen.

Overordnede signalstoffer og begreber
Der er to overordnede signalstoffer og begreber, hvor TSH er og bliver det mest omtalte, og det vi kender til hudløshed[1].

Thyroid Releasing Hormone (TRH) – et signalstof/hormon, der dannes i hypotalamus. TRH signalerer til hypofysen, at der skal dannes TSH. TRH har kun den ene funktion i kroppen.

Thyroid Stimulating Hormone (TSH) – er det signalstof/hormon, der dannes i hypofysen. TSH signalerer til skjoldbruskkirtlen, at der skal dannes mere stofskiftehormon. TSH har kun den ene funktion i kroppen.

Hypotalamus og hypofysen kan findes inde i hjernen i øjenhøjde, lidt over og i tæt forbindelse med hinanden. Hypotalamus er ”øverstkommanderende”.

På engelsk er:
hypotalamus = hypothalamus
hypofysen = pituitary gland

Begrebet Negativ feedback loop bliver brugt om dannelse af stofskiftehormoner. Det betyder, at når der er nok hormoner, så stoppes produktionen. Det er illustreret med minus ud for pilene fra T4, T3 til hhv. hypofysen og hypotalamus i billede til venstre.

Der går et signal fra cellerne i kroppen om, at der er hormoner nok tilbage til hypofysen og hypotalamus, der siger ”stop produktionen af stofskiftehormoner”. Negativ feedback loop måler på niveauerne af både T4 og T3 i blodet.

Referenceområdet – det officielle område for, hvor stofskiftehormonerne normalt bør ligge. Det giver retningslinjer for, om blodprøverne betragtes som normale eller uden for normalen.

Referenceområdet kan variere alt efter hvilket laboratorium, der benyttes til at analysere blodprøven. Mit bedste råd er derfor at se på blodprøvesvarene og notere referenceområdet fra disse.

Trivsels-/optimalområdet – er oftest i den nedre ende af referenceområdet og omkring 1 for TSH og i den øvre tredjedel af referenceområdet for frit T4 og T3. Men det er her dit kendskab til din krop spiller ind, fordi vi er meget forskellige. Du lærer dit trivsels-/optimalområde at kende efter et stykke tid efterhånden, som du får erfaring med blodprøver og medicin.

Halveringstid – halveringstiden er den tid, det tager at nedbryde/forbruge halvdelen af et givent stof – her stofskiftehormonerne hhv. T4 og T3 – så der er den halve mængde tilbage i blodet.

Syntetisk er angivet i anførselstegn, fordi det er et syntetisk fremstillet men bioidentisk hormon.

Halveringstid betyder, at tager du en tablet 100 mikrogram (mcg) T4 dag 1, så vil du have omkring 50 mcg T4 tilbage af den ene tablet efter 7 – 8 dage. Det betyder også, at glemmer du en tablet en dag, så kan du bare tage den næste til sædvanlig tid, du skal ikke tage dobbelt dosis.

Får du “syntetisk” T3, betyder den korte halveringstid, at det kan være nødvendigt at tage den daglige dosis delt over flere omgange.

Da vi er forskellige, så vær opmærksom på, at der kan være forskellige årsager til, at halveringstiden virker anderledes for dig end de her nævnte.

Referencer
[1] embryology.med.unsw.edu.au
[2] https://emedicine.medscape.com/article/2089598-overview?form=fpf#a4– se side 4

Læs om de forskellige former for stofskiftesygdomme og primært og sekundært lavt stofskifte. Det giver et svar på, hvorfor TSH alene ikke er den bedste værdi at behandle på.

Stofskiftehormoner dannes i skjoldbruskkirtlen, som er en lille sommerfugleformet kirtel, der ligger foran på halsen under struben. Normalt kan du ikke se og mærke den.

Er der tale om for højt stofskifte[2], så danner du for mange stofskiftehormoner, eller man kan sige, at din krop ikke forstår at stoppe produktionen af stofskiftehormonerne, og alle processerne i din krop buldrer ”derudaf” sådan lidt populært sagt. Hjertet slår hurtigt, det kan slå uregelmæssigt, du har hurtig afføring, og så har du det skidt og er træt, mm.

For højt stofskifte er oftest en autoimmunreaktion og kaldes Graves. Det lægelige udtryk er hyperthyreose eller hyperthyriodisme.

Lavt stofskifte[3] er det modsatte, så du producerer ikke nok stofskiftehormoner af forskellige årsager. Det betyder, at alle processerne i kroppen forløber langsommere. Alting går langsommere, og du når nok ikke alt det, du plejer at nå. Du er træt, har en følelse af at være stresset, træg afføring, lidt depressiv, frustreret og meget andet.

For lavt stofskifte kan komme efter en periode med for højt stofskifte, og det er ofte som følge af den autoimmune sygdom Hashimotos. Det lægelige udtryk er hypothyreose eller hypothyriodisme.

Både for højt og for lavt stofskiftet kan opstå i forlængelse af større begivenheder i livet. Her er blot nogle få:

• efter en fødsel
• ved overgangsalderen
• efter langvarig stress
• som følge af vores konstante udsættelse for kemiske stoffer og tung-metaller
• kludder i hormonerne

Jeg er ikke i tvivl om, at mit lave stofskifte opstod efter en lang periode med voldsom følelsesmæssig stress, der generelt satte mit hormonsystem under voldsom belastning.

Derudover er jeg fra den generation, der for alvor begyndte på ”Super Karla”. Jeg havde, bare for at nævne nogle få, fuld skrue på arbejdslivet, læste HD, fik to børn efter alle mulige forhindringer, hund og langt på arbejde – og jeg kunne for alt i verden klare mig selv.

Jeg er vokset op i den stigende brug af kemikalier, og jeg troede ikke på, at det kunne være skadeligt. Min holdning er så, at det er altid godt at blive klogere.

For lavt stofskifte bliver kategoriseret i (som udgangspunkt) et par varianter, og dem vil jeg beskrive nedefor. At forstå de to varianter kan give en forklaring på, dels hvorfor det ikke er nok at behandle efter TSH alene, og dels hvorfor det kan være svært at få det godt igen på ren T4 medicin[4].

Primært for lavt stofskifte (primær hypothyroidisme)
Det primære for lave stofskifte er kendetegnet ved, at stofskiftehormonerne i en blodprøve følges ad, og det er det mest almindelige, og det er det, hypotesen om at behandle alene ud fra TSH, stammer fra.

Det vil sige, at du har et højt TSH, hvis dine frie stofskifteværdier er lave. Det kan fx se sådan her ud:

TSH = 5,6, frit T4 = 11 og Total T3 = 1,1

Der kan være flere årsager til et primært for lavt stofskifte. Det er ofte en autoimmun reaktion, Hashimotos, som er det mest almindelige, og den rammer oftest os kvinder. Det er som regel udløst af en trigger – stress, hormonel belastning, el.lign.

• Hashimotos er en nedbrydning af skjoldbruskkirtlen forårsaget af antistoffer. Antistofferne kaldes Anti-TPO eller Anti-TG
• Der kan være tale om en virus, der skader skjoldbruskkirtlen (Subakut granulomatous thyroiditis), og er kendetegnet ved, at der er smerte forårsaget af inflammation i skjoldbruskkirtlen
• Det kan være medicin, der skader skjoldbruskkirtlen så som fx – amiodaron, lithium, eller jod-131. Det sidste er en radioaktiv behandling af skjoldbruskkirtlen som benyttes ved for højt stofskifte.
• Molecular Mimicry er et udtryk for at kroppen reagerer på et fremmed stof, og det stof ligner vævet i vores skjoldbruskkirtel. Det siges, at proteinerne i gluten og i mælk (kasein) er sådan et stof.
• Inden for et år efter fødsel (Post partum) kan der vise sig en reaktion mod skjoldbruskkirtlen med samme antistoffer som ses ved Hashimotos. Immunsystemet sænkes lidt under graviditet, og når fødslen er overstået, sættes der gang i det igen. Det er akut tilstand som normalt retter sig igen, når immunsystemet falder til ro.
• En anden sjælden årsag kan være en autoimmun sygdom, der kaldes Riedels Thyroiditis. Den er forårsaget af en anden type autoimmun sygdom. Det kan fx være en autoimmun sygdom rettet mod bugspytkirtlen. Der bliver dannet et fibrøst væv/arvæv i skjoldbruskkirtlen, og det vil nedsætte produktionen af stofskiftehormoner.
• For lidt jod, og der er nogen, der siger også (virkelig) for meget jod. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, men jeg vil blot nævne, at vi har brug for jod til at danne stofskiftehormonerne.

Sekundært for lavt stofskifte (Sekundær hypothyroidisme)
Ved det sekundære for lave stofskifte kan vi se lav TSH og lave værdier af frit T4 og frit T3. Det kan fx se sådan her ud:

TSH = 0,9, frit T4 = 11 og Total T3 = 1,1

Årsagen til de “skæve” tal er, at der er rod i feedback loopet/kommunikationen om stofskiftehormonerne, dvs. kommunikationen mellem skjoldbruskkirtlen og hypotalamus og/eller hypofysen om dannelse af TSH ikke fungerer korrekt.

Man kan også sige, at feedback loopet ikke virker, dvs. hypofysen eller hypotalamus forstår ikke de signaler, der sendes fra kroppen om, at der er for lidt stofskiftehormon, og så bliver der ikke produceret noget.

Årsagen til de “skæve” tal – det sekundære lave stofskifte er ofte at finde her:

• Det kan være sket i forbindelse med et hovedtraume, eller det kan være en tumor (det er meget sjældent, og den er ofte benign/godartet).
• Hvis det er hypofysen, kan det også være opstået i forbindelse med en fødsel, hvor kvinden har blødt meget, og der ikke er kommet blod nok til hypofysen. Det kaldes Sheehan syndrom[5].

Referencer
[1] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/diverse/autoimmune-sygdomme
[2] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/skjoldbruskkirtlen/hoejt-stofskifte-hyperthyreose/ 
[3] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/skjoldbruskkirtlen/lavt-stofskifte-hypothyreose/
[4] https://www.youtube.com/watch?v=4WigUZMM-yA&t=374s
[5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3183525/